Kaptajnen hedder Thomas Korsgaard og er rent faktisk kaptajn i flyvevåbnet.
"Jeg har 17 års erfaring med reklame og marketing. Denne erfaring er opbygget gennem flere år på diverse reklamebureauer samt ved arbejde med internationalt salg og markedsføring på "kundesiden". Qua 25 års arbejde og leg med IT har jeg også opnået en række kompetencer på dette felt. Det har bl.a. betydet, at jeg i perioder har arbejdet med support samt undervisning på forskellige IT-kurser.
Med min militære baggrund er du sikret en struktureret og handlekraftig projektledelse af dine opgaver. Koordineret med min uddannelse i international markedsføring og min praktiske erfaring får du en kompetent sparringspartner, der både kan gå i front, men også uddelegere og styre opgaver og folk.
Ovennævnte kompetencer har jeg fået styrket gennem mine 7 1/2 år på reklamebureau. På bureausiden har jeg arbejdet som både konsulent og produktionschef med det daglige ansvar for hele bureauets virke.
Sideløbende med min virksomhed fungerer jeg også som mentor for medlemmer af C3.
Reklame og markedsføring er for mig en hjertesag. Det er ikke kun et arbejde, men også en hobby, som jeg brænder for. Min lidenskab for mit arbejde gør min dagligdag mere spændende. Og du får samtidig en engageret partner, hvilket i sidste ende giver bedre løsninger.
Et andet område jeg brænder for er netværk. SWOT teams succes er baseret på godt netværk. Sideløbende med SWOT team er jeg også Regional Director i forretningsnetværket BNI.
Jeg glæder mig til at lære dig og din virksomhed at kende og ser frem til et frugtbart samarbejde.
På genhør."
Thomas Korsgaard, kaptajn
|