|
Uvildig rådgivning og sparring
Får du uvildig rådgivning i dag? Eller bliver du rådgivet af de samme personer, som gerne vil sælge dig bestemte ydelser?
Mange år i reklamebranchen har givet mig meget erfaring og viden, ikke alene omkring reklame og markedsføring, men også om branchens måde at arbejde på. Når man generaliserer, rammer man sjældent plet hver gang. Derfor har du måske en anden oplevelse af samarbejdet med det eller de bureauer, du har arbejdet sammen med i tidens løb. Det vil da kun glæde mig, hvis det er tilfældet.
Min oplevelse er imidlertid den, at bureauerne rådgiver om, og laver de ting de er gode til. Hvilket kun er naturligt. Dvs., at arbejder du med et bureau, der har ansat et team af dygtige web-designere, vil de naturligvis gerne tilbyde dig disse ydelser. Måske også selvom du havde mere gavn af noget andet? Hvis du taler med en annoncesælger fra Berlingske Tidende, hvad tror du så han/hun vil sælge eller rådgive om? |
|
|